Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Tid til at takke!

Endnu en uge er gået med besøg fra Danmark og i morgen rejser Jens’ forældre atter hjem til ØH. Hvor blev den uge af?

Siden Jens hentede dem i JFK lufthavnen forrige fredag er den sidste uge gået med at opleve New York i et hæsblæsende tempo. Dermed ikke sagt at de ikke har taget sig tid til at være livsnydere, men de har bestemt ikke spildt tiden.

En af Familien Sørensens helt store passioner er gastronomi og således har stort set samtlige restauranter som har udmærket sig til formålet haft fornøjelsen af at få besøg. Undertegnede fik selv lejlighed til at sidde ved bords et par gange og selv om begge aftener ganske vist var fortræffelige, så stod en aften ud af ”mængden”. I aftes, lørdag aften, blev fårene skilt fra bukkene da vi spiste med kniv og gaffel på New Yorks nyligt kåret ”byens bedste mad”, Le Bernadin. At spise på denne 3-stjernede Michelin restaurant var en rejse igennem et 8-retters mad eventyr. En forrygende aften og endnu engang: Mange tak fordi at jeg kunne få lov at tage del i denne oplevelse.

I forrige uge holdte vi desuden fagligt projekt møde på Chelsea Piers golfklubs anlæg. Som alle ved, men kun et fåtal snakker om, så er det jo på golfbanen at de store aftaler kommer i hus og de innovative ideer udtænkes. Dette ville vi bestemt ikke snyde vores universitets projekter for, så vi købte godt 150 bolde hver i sær, som vi fik lov at drive ud i Hudson River… Hvis man da kunne skyde så langt. Verdenssituationen blev vendt og løse tråde blev efterfølgende samlet på første og bedste beværtning. Dagen rundede vi af med at tage på museum og se en temmelig kendt udstilling kaldet ”Bodies”. En udstilling omkring kroppen, hvor alt, hvad end det er et foster, et helt menneske, en hjerne eller en balle stammer fra ”et rigtigt menneske”. Det var, trods nogle ulækre legemsdele og andre ”ting og sager”, så afgjort et besøg værd.

På torsdag er der Thanksgiving hvilket nærmest er en større højtid end juleaften. Vi er en mindre forsamling på cirka 7 mennesker som stikker hovederne sammen i pigernes lejlighed og fejrer det på vaskeægte amerikaner manér. Således skal vi spise kalkun med alt hvad hjertet begærer, se NFL, Macy’s Thanksgiving Parade osv osv. Hvad vi også er taknemmelig for er at den kommende uge, grundet denne højtid, kun byder på tre arbejdsdage. Thanks!

I fredags var jeg til vaskeægte julefrokost hos Jane og Terkel (Jens stødte til sidst på aftenen). Det lykkedes at skrabe 11 danskere (og en afrikaner) sammen til alt hvad hjertet begærede. Sild, karrysalat, frikadeller, hjemmebagte rugbrød, leverpostej og ikke mindst sang og dans fandt således sted. På intet tidspunkt så det ud som om at afrikaneren anede hvad der foregik, men vi havde det sjovt og fik således fuldført en traditionel dansk julefrokost.

Min room mate, David som Jens har vikarieret for her i lejligheden har besluttet sig for at trække stikket ud af det travle New Yorker liv og slå pløkkerne i jorden på den stikmodsatte kyst, nærmere betegnet LA. Dette betyder også at jeg har valgt at flytte i forbindelse med at Jens rejser hjem til Danmark. I min søgen efter 4 nye vægge blev jeg straks taget under Terkels vinger og han fandt et sted hvor jeg kan bo. Efter et lille halvt år hvor Manhattan VIRKELIG har vist sig fra sin bedste side, glæder jeg mig til at prøve at opleve Brooklyn. Jeg skal bo sammen med to andre amerikanere, Chris og Johanna.

Det var alt for denne gang. Jeg er sikker på at Jens vender tilbage med flere beretninger fra sine dage med besøg fra ØH.

Nu er der cirka en måned til at vi begge kommer hjem til jul. Det bliver fantastisk.

Håber at I alle har det godt.

Bedste hilsner fra NY

/T

Uuuuups, jeg har for resten set en kendt mere 🙂

Reklamer

Hej,

En update på vores gøren og laden i det store æble fra en bette hyggelig cafe i Alphabet City. Som Tom har fortalt er internettet væk i vores lejlighed, hvilket også har betydet mindre aktivitet på bloggen. Dog arbejdes der (ihærdigt) på at komme tilbage online.

I sidste uge havde vi fornøjelsen af at have besøg af Jesper, vores Vejlegensiske ven og studiekammerat, som på nuværende tidspunkt residerer i Mountain View i the Bay Area omkring San Francisco. Her beriger han ALOM med sin blotte tilstedeværelse og uforlignelige arbejdsiver. Jesper ankom til vores hjem i East Village SENT natten til fredag, klokken 3.00. Det skulle dog ikke afholde os fra at byde ham hjertelig velkommen med en enkelt øl og Jespers medbragte 6-pack doughnuts. Fredag legede Jesper turist i New York, mens Tom og jeg styrrede slagets gang på henholdsvis TODA og Firstborn. Fredag aften blev brugt i lokalområdet, hvor Jesper fik fornøjelsen af at besøge vores stambar, Sly Fox, hvor han blev taget imod med åbne arme af vores ukrainske bartender. I løbet af aftenen blev der udvekslet mange røverhistorier fra vores ophold i henholdsvis øst og vest USA.

Lørdag drog vi til det nordligste af Manhattan, nærmere betegnet til 218th street i Harlem, for at se college football. De lyseblå og lokale Columbia Lions mod Harvard Crimson. Det skal være sagt med det samme, at det bestemt ikke var football i topklasse. De vidste sig, at de to hold spiller i noget der hedder Ivy League, som  består af otte hold på den amerikanske østkyst. Udover den geografiske placering af holdene er denne liga også kendetegnet ved at de respektive hold ikke må drafte spillere og derfor rangerer disse hold og Ivy Leauge som den dårligste college liga i USA. Ivy League består af universiteter, som fx Harvard, Princeton og Yale, og som en stor football fan fra mit arbejde sagde, universiteterne i Ivy League er for akademikerne, men de kan overhovedet ikke spille football. Det må siges at være korrekt, og Jesper, Tom og jeg er stadig sikre på, at vi kunne have haft en storslået karriere som Ivy League stjerne i vores ungdomsår 🙂 Udover den ringe kvalitet af kampen hjalp det heller ikke videre, at ”vores” hold var bagud 14-0 efter 10 minutter og en omgang snack-hentning. Så efter 3. quarter med stillingen 31-0 listede vi afsted. Har dog set senere, at kampen endte 34-14, så her kan ordsproget ”selv blinde høns kan finde korn” vidst finde anvendelse. Efter football krydsede vi Harlem River og gik derefter lidt rundt i the Bronx, én af de fem bydele, som New York består af. Lørdag aften blev tilbragt i Chelsea, hvor vi gik på High Line, en nedlagt jernbanestrækning, som er blevet gjort til en gangbro/park. Flot at se udsigten om aftenen, da både Tom og jeg allerede havde gået turen i dagslys.

Søndag  var der planlagt cykeltur på Governors Island, men der gik af uransagelige årsager ingen færger hertil, så vi tog istedet færgen til Staten Island, en anden af New Yorks bydele. Staten Island er et virkelig slidt og sølle sted. Det virkede lidt som en spøgelsesby, i hvert fald der hvor vi var, og bestemt ikke et sted der er et besøg værd. Dette er dog blot udtryk for min egen mening, og ved ikke om Jesper og Tom deler den, det skal være usagt. Aftenen stod på koncert med australske Wolfmother på spillestedet Terminal 5 i Upper West Side. Rimelig stort sted i tre etager og med en slags tagterasse på toppen, så det var ganske cool. Kendte ikke meget til bandet, men vores tyske ven Uli havde anbefalet det på det kraftigste, og jeg synes egentlig det var godt.

Mandag var Tom og jeg igen på job, og rygterne siger, at den kære Jesper sov lidt længe. En weekend i New York (tempo), nye masse indtryk og oplevelser havde forståelig nok tærret på den ellers så store mand. Tom og jeg siger mange tak for besøget – det var en fornøjelse. Hils Hermando og de andre rødder i San FranZissie 😉

Nåårh ja, i onsdags vandt Yankees the World Series i baseball, hurra! Måske vi var på den forkerte bar, men et mesterskab bliver fejret på noget bedre (og vildere) vis i Aalborg end på Manhattan. Dog skal det siges, at der i fredags var en parade i byen, mens vi var på arbejde, hvor boldbræt spillerne efter signede og hvad vi kan læse os frem til blev fejret på behørig vis.

Det skal lige nævnes, at New York pt. oplever sit andet forår, og man kan rende rundt i skjortærmer og stadig svede. Håber vejret bliver ved med at være sådan, når jeg på fredag får besøg af mine kære forældre, Far og Mor Spurt fra den 13. november og ti dage frem – det glæder jeg mig til. Søndag håber vi især på klart vejr, da New York skal opleves fra oven i helikopter – det ser vi meget frem til. Ifølge familien Kejser er det en helt unik oplevelse, og der kan man jo tale om information fra en ekstremt pålidelig kilde.

Håber folk har haft en god Mortens aften, og har spist lidt ekstra and for Tom og jeg – det er vi lidt misundelige på.

Mange hilsner,
Jens

P.S. Tom mødte (igen) en kendt i sidste uge, så for de af Jer som ikke har tjekket endnu: Kendt med de kendte

I det lange løb…

Ohøj!

Hermed blev det min tur til at sende vores seneste beretninger ud på internettet.

Som Jens har nævnt, har min seneste uge været domineret af frivillig arbejde ved maratonløbet her i byens gader. Bortset fra et orienteringsmøde mandag, skulle det blive fredag eftermiddag før at jeg for alvor blev involveret i det store cirkus. Fredag såvel som lørdag havde jeg en tjans på den store expo som er en temmelig stor messe der er bygget op omkring udleveringen af startnumre. Startnumrene såvel som diverse stande trak mange tusinde mennesker til, hvilket jeg bestemt fik lov at mærke på egen krop. Den første dag, fredag, blev jeg således tilskrevet jobbet at dirigere alle nyankomne gæster hen til ID-check ved 18 forskellige skranke. ”Stjerne” tænkte jeg, så kan jeg stå og hyggesnakke lidt med alle dem der kommer. Illusionen om at det skulle være en stille og hyggelig eftermiddag blev imidlertid hurtigt brudt og inden jeg fik set mig om væltede det ind med mennesker resten af dagen. Jeg anslår at jeg fik sagt ”Welcome to New York, please have you photo ID and registration papers ready” mellem 10.000 og 12.000 gange. Uha, den smagte godt den Budweiser jeg efterfølgende fik!

Lykkeligvis for mit stressniveau og stemmebånd fik jeg lørdag tildelt en anderledes rolle, nemlig at dele selve startnumrene ud. Det skulle vise sig at være noget helt andet. Her var der rigeligt tid til at snakke med mine sidemænd, også kendt under navnene ”40.000-40.999” og ”42.000-42.999”. Super fine mennesker! Underligt nok havde mange valgt ikke at hente deres startnumre, hvilket slet ikke stemte overens med at de blev solgt på Ebay.com for den nette sum af 800 dollars.

Søndag var den store løbedag og jeg var så heldig at skulle dele varmetæpper ud sammen med Ann fra mit arbejde (det lyder ikke så fedt på skrift, men lad jer endeligt ikke snyde). Det mest attraktive job af alle, da det er den først post efter målstregen. Efter en hård formiddag med meget arbejde for at blive klar, begyndte de første løbere så småt at komme i mål. Inden længe var det et gedemarked… en kontinuerlig slipstrøm som bragte mellem 200-300 løbere over målstregen i minuttet. Varmetæppe-vanviddet var gået i gang og spillereglerne var klare: grib en favnfuld og arbejd dig ud i mængden. Det var en virkelig speciel oplevelse at stå umiddelbart efter målstregen. Jeg fik lov at følge alle løbernes reaktioner på tættest hold og dem af jer som enten selv har løbet, kender folk der har løbet eller selv overværet et maraton vil vide at disse følelser spænder vidt, men at de har en fællesnævner: de sidder ude på tøjet. Hvad enten folk brød sammen i gråd, væltede om på jorden, skreg af glæde, omfavnede venner og tilfældige eller råbte til Gud, så var det nemt at se hvad alle følte. En anden ting som var utrolig fedt var folks taknemmelighed. Næsten alle havde overskud til at smile og se os frivillige i øjnene og rigtig mange sagde ”thanks for volunteering” eller ”where were you when I needed you?” og man blev tiltalt ”mate”, ”fellow” og sågar ”son”. Udover at jeg har en lille interesse inden for løb, og at det derfor var virkelig spændene at følge verdens største maraton bag kulisserne, så var alle disse kommentarer i sig selv alt sliddet og slæbet værd (som ellers til tider virkede uoverskueligt grundet lørdag aftens strabadser i forbindelse med Halloween). Intet desto mindre er det med garanti sjovere at løbe det selv, så jeg er lykkelig for at jeg har fået sikret mig et af de yderst attraktive startnumre til næste år, som ellers kræver 3 års venteliste. YES!

Nok om maraton. Som før skrevet fik Jens taget afsked med sin danske kammersjus fra Firstborn. Dette skete fredag aften på en bar hvor der efter sigende blev skålet for alle de gode oplevelser som tiden i New York til dags dato har bragt. Dermed blev det til mange slurke. Dette betød dog ikke at nogle af os kunne tillade os at slappe af lørdag aften da der som skrevet var Halloween. Halloween, festen hvor man fejrer de døde, er en årligt tilbagevendende begivenhed/tradition som den yngre danske generation med garanti kender. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt alle jer som er lidt mindre unge kender det, men højtideligheden er nok bedst kendt under dække af en udhulet græskar med et udskåret ansigt som lyses op af stearin. Her I USA er Halloween kæmpe stort!!! Ganske simpelt kan det siges, at hvis ikke du har et kostume, så er du yt! Hvem vil være yt? I hvert fald ikke Jens og undertegnede, så vi var selvfølgelig at finde i den kæmpe store parade, iført et varulv- og et gorillakostume. Uli og de danske piger hjalp os denne aften med at skabe den rette (u)hygge.  

Søndag var Jens og Uli ude i gaderne og overvære maratonløbet. Efter sådan en hård weekend, sluttede vi af her i lejligheden, med at falde i søvn til baseballkampen mellem Phillies og Yankees.

I aften har Jens vist mig et ganske vidunderligt spisested i Williamsburg som ham og Peder angiveligt fandt ved et tilfælde da de slog sig løs for et par uger siden. Jeg fik farsbrød, Jens fik langtidskogt gris og fuglene sang!

Sidst vil jeg gerne knytte en kommentar til morgenmadsepisoden lørdag morgen. Når man ligger og fimser under sin varme dyne, så er det en udsøgt fornøjelse når en sukkersød stemme blidt råber ”Tooooom, morgenmad er serveret”. ”Det var da fornemt” tænkte jeg øjeblikkelig, men jeg havde på ingen måde turde håbe eller tro på at det var sådan et festfyrværkeri af flødekager som ventede (se billeder). Så er dagen da vist skudt i gang!

Det var alt for nu. Denne uge byder på besøg fra San Francisco i form af vores fantastiske studiekammerat, Jesper. Han er i praktik derovre og har besluttet at berige os, såvel som resten af New York med sit nærvær i en forlænget weekend. Kom hid!

Billederne repræsenterer, udover de ovennævnte begivenheder, også nogle få stunder fra da vi besøgte det græskortodokse jødiske område omkring Marcy Avenue samt diverse billeder fra min mobil.

Det var alt fra nu.

Mange tanker fra NYC.

//Tom

Hej Danmark,

Lige et mini indlæg fra the crib i East Village. Tom er på arbejde, som frivillig til New York Marathon, så han er nok travlt beskæftiget med at styre det show og få de godt 44.000 løbere klar til start imorgen, søndag. I aften er der Halloween, så den står på stor parade igennem West Village. Tom og jeg har købt fine kostumer i K-Mart og skal henholdsvis være varulv og gorilla – utroligt hvad man kan få for 16$. Det er nok sjovere at se billeder af end at læse om, så det må blive næste indlæg!

Ugen er gået stille og roligt. Jakob, min danske makker på Firstborn, havde igår sidste arbejdsdag og drager idag hjem til Odense. Det har været en fornøjelse at lære ham at kende, og mon ikke vi ses tilbage i Danmark 🙂

Nå, men som sagt et kort indlæg. Herunder er et par billeder en af vores forberedelser til Halloween + andet godt.

Håber folk så sneen falde igår og ellers har en fremragende Halloween i Danmark (noget opreklameret noget!)

Mojn,

Jens

Hej alle,

Lige et lille indlæg her sent søndag aften fra mit nye værelse i Casa Tom & Jens.

I fredags flyttede jeg ud af mit lille værelse i 3 East 3th Street Dorm og ind i den fasionable herskabslejlighed med højt til loftet på 11th street i East Village. Fredag, efter arbejde, gik med at handle lidt ting til lejligheden samt at komme på plads i vores nye lejlighed. Tom er flyttet fra stuen (mit nye værelse) og ind på David’s gamle værelse. Efter lidt omrokeren og gør-det-selv makkeri med gaffa tape og ingeniørsnilde gik vi seng, da lørdag stod på Nike 10K i Prospect Park, Brooklyn.

Løbet startede kl. 8 præcis, hvilket betød at uret ringende 5.40 – herligt på en weekend. I Prospect Park fandt vi Uli (i blandt cirka 5.000 andre folk), som også skulle løbe. Jeg har aldrig løbet et motionsløb før, men synes bestemt det var en god oplevelse og noget jeg gerne vil gøre igen. Efter hjemkomst smuttede Tom og jeg hen til en lejlighed for at hente en lænestol til vores lejlighed, som vi kunne få gratis ved afhentning. Så den stod på mere motion og styrketræning igennem New Yorks gader med Yvonne på nakken. Det var dog bestemt besværet værd, da Yvonne både ser godt ud og er god at sidde i! Lørdag stod ellers på afslapning og besøg af Jakob og Uli, som kom på besøg for at se vores lejlighed.

Idag har Tom og jeg været på tur til Brooklyn, nærmere betegnet i en jødisk bydel i Williamsburg, nær Marcy Avenue. Når man står af subwayen, blot ét stop fra Manhattan, er det som om, at man er rejst til et andet land. Her står reklame- og butiksskilte på hebraisk og børn, kvinder og især mænd ligner noget som hører et andet land og fortiden til! Men meget mere om det samt billeder i Tom’s næste indlæg.

Nå, men jeg vil lige se det sidste af kampen mellem Yankees-Angles inden sengetid. Hvis Yankees vinder er de videre til World Series (finalen om “verdensmesterskabet” i baseball, jow jow – de kan nok de amerikanere, hvilke verdensmænd!).

Ha’ det godt.

Mange hilsner fra East Village,

Tom, Jens & Niels…

Hermed et visuelt indlæg…

Billederne er primært fra tiden hvor mine forældre har været på besøg.

//Tom

Hvem bliver nummer 2k?

Hej alle,

Vi er på alle måder yderst beæret over at alle jer læser med på vores blog og vi tør ikke helt selv tro på de tørre tal som står ude i højre side. Intet desto mindre, så er det sandt: Vi har nu snart haft 2000 besøgende, 2k, 2 grande… det lyder godt uanset hvordan man siger det! Er du nummer 2000, så tag et print screen af dit skærmbillede. Så vil vi gerne give dig et eller andet…

Til alle jer andre; tak fordi at I læser med. Det ville ikke være det samme at blogge for 0 besøgende.

I går hed det NBA i Madison Square Garden, i morgen fødselsdag hos Andreas og de 2 andre piger, fredag flytning af Jens og lørdag motionsløb (Nike Human 10k). Jo, vi er ellevilde med at bo i NYC. 

Ha det fremragende allesammen.

/Tom