Over and Out!

Hey,

Så er jeg kommet til Danmark efter at have været udenlands siden 18. juli – det er skønt at være hjemme. Det har været fem helt fantastiske måneder. Først med seks ugers rejse med Line, og herefter små fire måneders ophold i New York. Jeg ser frem til minder, billeder og røverhistorier her i Danmark med Tom om vores oplevelser. Jeg kan kun sige, at jeg er helt klar på shuffleball på Promenanden – jeg er sikker på, at jeg vil sejre på dansk grund, som jeg gjorde det på amerikansk 😉

Jeg er helt enige med Tom, når han siger vi har set og oplevet meget. Synes bestemt vi har været gode til at komme ud (og se andet end diverse beværtninger)! Det har været dejligt at kunne dele vores oplevelser med Jer herhjemme via denne blog – tak for den store opmærksomhed og de mange kommentarer.

Uden det skal blive helt Hollywood-agtigt, skal der lyde en tak for besøgene fra Danmark, tak til pigerne (Marie, Charlotte og Nicoline) for gode stunder, og for at vise os, at der er andet end dunkle værtshuse på Manhattan 😀 Og sidst, men ikke mindst, tak til den kære Tom Kejser – levemand og kammerat – for de mange oplevelser, store som små – ganske enkelt en fornøjelse hele vejen igennem.

Glædelig jul og godt nytår til alle – ser frem til at se Jer i det nye år.

Her er lidt billeder fra den sidste tid i New York.

Over and Out!

Read Full Post »

Et NYt kapitel

Kære alle sammen,

Den sidste tid har været præget af Jul og det faktum at Jens’ resterende dage i New York så småt blev talte. Således har julegaveindkøb de seneste dage været suppleret med det sidste af alt: Den sidste kop kaffe, den sidste øl og den sidste tur igennem Times Square.

Hvis jeg selv skal sige det, så har vi været vildt gode til at komme ud og se byen. Dermed var der ingen hængepartier til sidst; museer som skulle ses, parker som skulle opleves, Frihedsgudinder der skulle betragtes, restauranter som skulle smages, sportsbegivenheder hvor der skulle råbes eller barer som skulle nedlægges…

I dag er Jens taget tilbage til Danmark. Som det også er sket med alle besøgende, tog Jens og jeg afsked på ægte Hollywood maner. Efter et håndslag (sådan gør vi i NYC) forsvandt Jens i en gul taxi.  Grundet utroligt meget snefald i nat har der lige op til afgang været spænding om hvorvidt flyet gik planmæssigt. Jeg kan dog berolige alle læsere med at Jens i skrivende stund ER på vej hjem. På tirsdag kommer turen til mig og jeg glæder mig absurd meget.

For mit vedkommende kommer en stor del af foråret også til at ske i NYC. Som tidligere nævnt er lejemålet i East Village på Manhattan opsagt og i går flyttede jeg til Brooklyn. Her skal jeg bo sammen med to amerikaner: Chris og Johannah. Dermed har jeg meget at opleve i byen endnu. Intet desto mindre vil det næppe give mening at holde liv i denne fælles blog. Således er dette mine sidste ord herinde. Tak til alle som har læst med. Det har været helt vildt overvældende med de mange besøgende. Yaknowwhatimsain’ !

Jens, til sidst har jeg bare en ting at sige: Promenaden i Aalborg, mellem jul og nytår – den sande mester i mini shuffleball må blive kåret på dansk grund.

Ha en fantastisk jul og et godt nytår alle sammen.

Over and out!

Read Full Post »

Thanksgiving day

Den gode Jens har vist nævnt alt, så her kommer der et billed-indslag fra Thanksgiving.

/T

Read Full Post »

Bedre sent end aldrig

De sidste par uger har budt på besøg fra Basse og en tur til Miami med arbejdet. Eftersom der er blevet berettet om nogle af hændelserne, fx Thanksgiving, vil understående mest koncentere sig om Basse’s egentlige grund for besøget – tailgating før NFL-kampen mellem Jets-Panthers. Jeg er imidlertidig ikke i besiddelse af billeder fra Thanksgiving og resten af Basse’s besøg, da mit kamera har strejket og først kom igang og oppe at køre til NFL efter intens makning af Basse. Det kan dog være, at den gode Tom K. kan berige os med billeder fra både Macy’s balonparade samt indtagelse af 16 pund kalkun og hele tre NFL-kampe på tv.

Basse ankom onsdag aften og herefter stod den på traditionel New York velkomst på Sly Fox, hvor den gode Tom Kejser stødte til senere for at byde Basse velkommen. Fredag og lørdag stod den på hygge i New York med golf, batting cage, football i Central Park samt diverse restaurant og bar besøg. Herudover blev det også til lidt shopping, hvor den kære Basse fik erhvervet sig en mindre ny garderobe. Med hensyn til spisning kan”Tom’s” anbefales. Toms er en morgenmadsrestuarant i Brooklyn (45 minutter i tog), hvor man bliver taget tilbage til 30ernes New York. Selvom køen er lang – ofte hele vejen rundt om blokken – er servicen i top. Man bliver blandt andet serviceret med kaffe, kager og frugt mens man står i kø. ”Chefen” på stedet er som taget ud af en gangsterfilm, så vi gjorde vores til at komme på god fod med ham, da man så vældig nødig ville ”be sleeping with the fishes” på bunden af Hudson River.

Søndag stod Basse og jeg tidligt op for at drage mod Giants stadium til tailgating og NFL-kamp. Forinden havde jeg taget kontakt til Frank, som er ansvarlig for Jets Tailgating på parkinglot 5A, så vi kunne tailgate på ægte amerikansk vis. Meget spændte fandt vi parkinglot 5A og Frank, som var let genkendelig, da han altid bærer shorts til tailgating arrangement, også på en sen novemberdag. Vi blev modtaget på fornemmeste vis og kan kun sige, som vi ofte før har oplevet, at amerikanerne er utrolig gæstfrie. Aldrig har jeg fået så meget friturestegt og tykt mad på en gang – Basse og jeg var meget tilfredse. Traditionen tro vandt Jets (som ethvert andet New Yorker hold) med os på lægterne, men jeg vil sige, at tailgatingen overskyggede kampen. Jeg vil lade billederne tale for sig selv. Velbekomme…

Mandag drog jeg til Miami med arbejde, hvor der skulle ”skydes” reklamefilm for en stor amerikansk klient, shhhh meget hemmelig! Tilbage i New York legede Basse turist indtil onsdag, men jeg har hørt rygter om, at Tom tog sig godt af ham og sammen blev det til shuffeball og Victoria Secret parade – hvilke levemænd.

Det var en sjov oplevelse at være ene dansker på tur med fem amerikanere. Her kommer det virkelig til udtryk, til trods for de mange ligheder, hvor forskellige man alligevel er. Lærte en del om amerikansk kultur og især madvaner, men fik da også fortalt dem lidt om hvordan tingene fungerer i Danmark, hvilket de var ganske interesseret i. En ting der dog irriterede mig grænseløst – måske fordi jeg ikke har en iPhone, som man åbenbart SKAL have i denne industri – er hvordan de konstant tjekkede den, selvom man faktisk sad og førte en samtale med dem, om de spiste eller ja stort set ved alle lejligheder. Det skal dog være usagt om det var for at slippe for at tale med mig 😉

Miami er en cool ferieby, hvor det var tydeligt, at det gælder om at fører sig frem når man er ung, rig og berømt – eller bare gammel og rig! Underligt at opleve julepynt, juletræer og julemusik i shorts, kortærmer og badetøfler. Vil dog ikke klage over, at jeg kunne bade i Atlanterhavet i december måned. Men er glad for, at jeg ikke skal fejre jul under sådanne himmelstrøg – det passer sgu ikke rigtig ind! Vi blev indkvarteter på store luksushoteller og havde herudover 125$ at spise for hver dag, så der blev spist med kniv og gaffel til den store guldmedalje hver aften. Efter at have levet i sus og dus i knap en uge var det alligevel en fornøjelse at vende ”hjem” til et koldt New York og den kære Tom Kejser.

Der er nu blot 10 dage til, at jeg vender snuden hjem mod Danmark, hvilket jeg så småt er begyndt at glæde mig meget til. Dog vil Tom og jeg nyde de sidste dage fuldt ud, så mon ikke der kommer lidt flere fortællinger og billeder på bloggen…

Håber alle har det godt, og er ved at komme i julestemning.

//Jens

Read Full Post »

Only in New York

Vi er netop kommet hjem fra NBA basket mellem Knicks-Trailblazers i the Garden. Knicks vandt – igen med os på lægterne – men herudover, så vi ikke blot én men hele fem kendisser.

Only in New York. Enjoy…

Spike Lee (instruktør)

Rihanna (sangerinde)

Rick Allen (trommeslager, Def Lepard)

Chris Rock (skuespiller)

Celine Dion (sangerinde)

Read Full Post »

En Far mer’ i New York

Øster Hornum den 5. december 2009

Som far til Jens har jeg også fået lov til at sætte et par ord på blokken – som jo nu snart lukker efter næsten et halvt års levetid. Vi har for første gang i karrieren været udenlands i 12 dage heraf ti hele dage i NY – The Big Apple.

Det er helt tydeligt, at NY er byen der aldrig sover. Hverken under eller på jorden. Der er liv overalt i den hektiske organisme som byen er. Som det var blevet os fortalt så skal man opføre sig pænt for at få lov til at betræde den amerikanske jord. Vi blev virkelig set an. Fingeraftryk, billeder og et mindre interview inden vi blev lukket ind i det forjættede land og kunne blive forenet med Jens. Der var stor gensynsglæde fra begge parter.

Allerede den første aften, efter at være blevet tjekket ind på hotellet omkring midnat, skulle vi lige have en bid mad og en enkelt øl inden vi gik til ro. Det var en utrolig oplevelse. Vi havde virkelig fået hotel lige midt i ”Æblet” på 48-tyvende street 30 meter fra Time Square som åbenbarede sig for os efter de første 50 skridt i byen.

Det blev i de ti dage til gentagende besøg på Times Square fordi vi boede der, men også fordi hele sceneriet er fascinerende. Lys og billeder i størrelser som højhuse og et liv det ikke er til at beskrive.

Allerede næste dag havde vi besluttet at se Manhattan fra vandsiden. Det var lidt skuffende fordi der var meget tåget og diset. Vi kunne kun se den nederste del af skyskraberne, men efter at have set billederne fra turen og efter, at vi jo fik fint efterårsvejr alle øvrige dage, så er det faktisk lidt sjovt at se de tågede billeder ved siden af billederne fra anden dagen , hvor vi var på en uforglemmelig helikoptertur.

Allerede første dag blev vi udstyret med et kort til subwayen. Et helt fantastisk transportmiddel som supplement til gåbenene! Taxaturene begrænsede sig til en enkelt tur i regnvejr for det var ikke andet end kø og ventetid. Livet i subwayen er helt fantastisk. Når vi kikkede rundt i en togvogn med 30-40 mennesker så er der så mange typer, størrelser og påklædninger. Det viser virkelig hvilken mangfoldighed byen består af.

Vi har virkelig fået set de ting som man ”skal” se og meget mere. Det skyldes, at Jens kender byen rigtig godt. Alle de forskellige bydele fik vi at se. Fra det højeste Manhattan i sydenden over den lavere midterdel til Brooklyn og Harlem. Et par gange den fantastiske Central Park midt i den store og virksomme by. Foruden den næsten 400HA store park er der i byen utallige fine, mindre åndehuller. Pladser og torve som selv på en novemberdag indbød til ophold, boldspil, sang og musik.

Udover kulturen, infrastrukturen, arkitekturen og bylivet så er det rigtig som Tom skriver tidligere på blokken, at vi fik rigtig mange fine madoplevelser. Både på de lidt finere stjernerestauranter og på mere ydmyge steder.

Sammen med dig Jens, har vi fået en kæmpe oplevelse for livet. Du var bare en god guide. Også tak til Tom for oplevelserne vi fik sammen med dig.

Nu venter vi kun på, at det bliver jul og at I er tilbage i Danmark.

//Jens’ far

Read Full Post »

Et billede siger meget…fler siger mer’

Hej folkens,

Så er de 10 dage med besøg af forældrene gået. Har netop modtaget sms, og de sidder nu i JFK og fordøjer turen, mens de venter på flyet mod Danmark. Det har været skønt at have dem på besøg, og især dejligt at se og ikke mindst dele deres begejstring og benovelse over at være i den by, hvor jeg bor. Jeg vil våge og påstå, at mine kære fader, som normalt bruger udtrykket “udemærket” om selv det vildeste, har sagt “fantastisk” flere gange på denne tur – faktisk allerede inden for de første to dage – end han har gjort i hele sit liv 😀

Som min roommate og mentor, Tom, gjorde vil jeg lade billederne berette om deres ophold, da det vil tage timer og mange siders tekst at forklare alle de ting vi har set og oplevet. Der er blevet gået mange skridt – vidst op til 23.000 om dagen, ifølge min mors fine skridttæller – kikkert op i luften og sagt “nøøøøøj” mange gange og spist en hel del mad.

Enjoy – og undskyld de mange billeder.

Der er nu under en måned til vi kommer hjem til Danmark, familien, venner og den danske jul, så den sidste tid skal gå med at nyde NYC – det har vi jo slet ikke gjort indtil nu 😉

Nu står den på Monday Night Football og free wings – det skal den bar komme til at fortryde skal den.

Mange hilsner,

//Jens

Read Full Post »

Tid til at takke!

Endnu en uge er gået med besøg fra Danmark og i morgen rejser Jens’ forældre atter hjem til ØH. Hvor blev den uge af?

Siden Jens hentede dem i JFK lufthavnen forrige fredag er den sidste uge gået med at opleve New York i et hæsblæsende tempo. Dermed ikke sagt at de ikke har taget sig tid til at være livsnydere, men de har bestemt ikke spildt tiden.

En af Familien Sørensens helt store passioner er gastronomi og således har stort set samtlige restauranter som har udmærket sig til formålet haft fornøjelsen af at få besøg. Undertegnede fik selv lejlighed til at sidde ved bords et par gange og selv om begge aftener ganske vist var fortræffelige, så stod en aften ud af ”mængden”. I aftes, lørdag aften, blev fårene skilt fra bukkene da vi spiste med kniv og gaffel på New Yorks nyligt kåret ”byens bedste mad”, Le Bernadin. At spise på denne 3-stjernede Michelin restaurant var en rejse igennem et 8-retters mad eventyr. En forrygende aften og endnu engang: Mange tak fordi at jeg kunne få lov at tage del i denne oplevelse.

I forrige uge holdte vi desuden fagligt projekt møde på Chelsea Piers golfklubs anlæg. Som alle ved, men kun et fåtal snakker om, så er det jo på golfbanen at de store aftaler kommer i hus og de innovative ideer udtænkes. Dette ville vi bestemt ikke snyde vores universitets projekter for, så vi købte godt 150 bolde hver i sær, som vi fik lov at drive ud i Hudson River… Hvis man da kunne skyde så langt. Verdenssituationen blev vendt og løse tråde blev efterfølgende samlet på første og bedste beværtning. Dagen rundede vi af med at tage på museum og se en temmelig kendt udstilling kaldet ”Bodies”. En udstilling omkring kroppen, hvor alt, hvad end det er et foster, et helt menneske, en hjerne eller en balle stammer fra ”et rigtigt menneske”. Det var, trods nogle ulækre legemsdele og andre ”ting og sager”, så afgjort et besøg værd.

På torsdag er der Thanksgiving hvilket nærmest er en større højtid end juleaften. Vi er en mindre forsamling på cirka 7 mennesker som stikker hovederne sammen i pigernes lejlighed og fejrer det på vaskeægte amerikaner manér. Således skal vi spise kalkun med alt hvad hjertet begærer, se NFL, Macy’s Thanksgiving Parade osv osv. Hvad vi også er taknemmelig for er at den kommende uge, grundet denne højtid, kun byder på tre arbejdsdage. Thanks!

I fredags var jeg til vaskeægte julefrokost hos Jane og Terkel (Jens stødte til sidst på aftenen). Det lykkedes at skrabe 11 danskere (og en afrikaner) sammen til alt hvad hjertet begærede. Sild, karrysalat, frikadeller, hjemmebagte rugbrød, leverpostej og ikke mindst sang og dans fandt således sted. På intet tidspunkt så det ud som om at afrikaneren anede hvad der foregik, men vi havde det sjovt og fik således fuldført en traditionel dansk julefrokost.

Min room mate, David som Jens har vikarieret for her i lejligheden har besluttet sig for at trække stikket ud af det travle New Yorker liv og slå pløkkerne i jorden på den stikmodsatte kyst, nærmere betegnet LA. Dette betyder også at jeg har valgt at flytte i forbindelse med at Jens rejser hjem til Danmark. I min søgen efter 4 nye vægge blev jeg straks taget under Terkels vinger og han fandt et sted hvor jeg kan bo. Efter et lille halvt år hvor Manhattan VIRKELIG har vist sig fra sin bedste side, glæder jeg mig til at prøve at opleve Brooklyn. Jeg skal bo sammen med to andre amerikanere, Chris og Johanna.

Det var alt for denne gang. Jeg er sikker på at Jens vender tilbage med flere beretninger fra sine dage med besøg fra ØH.

Nu er der cirka en måned til at vi begge kommer hjem til jul. Det bliver fantastisk.

Håber at I alle har det godt.

Bedste hilsner fra NY

/T

Uuuuups, jeg har for resten set en kendt mere 🙂

Read Full Post »

Besøg fra San Francisco

Hej,

En update på vores gøren og laden i det store æble fra en bette hyggelig cafe i Alphabet City. Som Tom har fortalt er internettet væk i vores lejlighed, hvilket også har betydet mindre aktivitet på bloggen. Dog arbejdes der (ihærdigt) på at komme tilbage online.

I sidste uge havde vi fornøjelsen af at have besøg af Jesper, vores Vejlegensiske ven og studiekammerat, som på nuværende tidspunkt residerer i Mountain View i the Bay Area omkring San Francisco. Her beriger han ALOM med sin blotte tilstedeværelse og uforlignelige arbejdsiver. Jesper ankom til vores hjem i East Village SENT natten til fredag, klokken 3.00. Det skulle dog ikke afholde os fra at byde ham hjertelig velkommen med en enkelt øl og Jespers medbragte 6-pack doughnuts. Fredag legede Jesper turist i New York, mens Tom og jeg styrrede slagets gang på henholdsvis TODA og Firstborn. Fredag aften blev brugt i lokalområdet, hvor Jesper fik fornøjelsen af at besøge vores stambar, Sly Fox, hvor han blev taget imod med åbne arme af vores ukrainske bartender. I løbet af aftenen blev der udvekslet mange røverhistorier fra vores ophold i henholdsvis øst og vest USA.

Lørdag drog vi til det nordligste af Manhattan, nærmere betegnet til 218th street i Harlem, for at se college football. De lyseblå og lokale Columbia Lions mod Harvard Crimson. Det skal være sagt med det samme, at det bestemt ikke var football i topklasse. De vidste sig, at de to hold spiller i noget der hedder Ivy League, som  består af otte hold på den amerikanske østkyst. Udover den geografiske placering af holdene er denne liga også kendetegnet ved at de respektive hold ikke må drafte spillere og derfor rangerer disse hold og Ivy Leauge som den dårligste college liga i USA. Ivy League består af universiteter, som fx Harvard, Princeton og Yale, og som en stor football fan fra mit arbejde sagde, universiteterne i Ivy League er for akademikerne, men de kan overhovedet ikke spille football. Det må siges at være korrekt, og Jesper, Tom og jeg er stadig sikre på, at vi kunne have haft en storslået karriere som Ivy League stjerne i vores ungdomsår 🙂 Udover den ringe kvalitet af kampen hjalp det heller ikke videre, at ”vores” hold var bagud 14-0 efter 10 minutter og en omgang snack-hentning. Så efter 3. quarter med stillingen 31-0 listede vi afsted. Har dog set senere, at kampen endte 34-14, så her kan ordsproget ”selv blinde høns kan finde korn” vidst finde anvendelse. Efter football krydsede vi Harlem River og gik derefter lidt rundt i the Bronx, én af de fem bydele, som New York består af. Lørdag aften blev tilbragt i Chelsea, hvor vi gik på High Line, en nedlagt jernbanestrækning, som er blevet gjort til en gangbro/park. Flot at se udsigten om aftenen, da både Tom og jeg allerede havde gået turen i dagslys.

Søndag  var der planlagt cykeltur på Governors Island, men der gik af uransagelige årsager ingen færger hertil, så vi tog istedet færgen til Staten Island, en anden af New Yorks bydele. Staten Island er et virkelig slidt og sølle sted. Det virkede lidt som en spøgelsesby, i hvert fald der hvor vi var, og bestemt ikke et sted der er et besøg værd. Dette er dog blot udtryk for min egen mening, og ved ikke om Jesper og Tom deler den, det skal være usagt. Aftenen stod på koncert med australske Wolfmother på spillestedet Terminal 5 i Upper West Side. Rimelig stort sted i tre etager og med en slags tagterasse på toppen, så det var ganske cool. Kendte ikke meget til bandet, men vores tyske ven Uli havde anbefalet det på det kraftigste, og jeg synes egentlig det var godt.

Mandag var Tom og jeg igen på job, og rygterne siger, at den kære Jesper sov lidt længe. En weekend i New York (tempo), nye masse indtryk og oplevelser havde forståelig nok tærret på den ellers så store mand. Tom og jeg siger mange tak for besøget – det var en fornøjelse. Hils Hermando og de andre rødder i San FranZissie 😉

Nåårh ja, i onsdags vandt Yankees the World Series i baseball, hurra! Måske vi var på den forkerte bar, men et mesterskab bliver fejret på noget bedre (og vildere) vis i Aalborg end på Manhattan. Dog skal det siges, at der i fredags var en parade i byen, mens vi var på arbejde, hvor boldbræt spillerne efter signede og hvad vi kan læse os frem til blev fejret på behørig vis.

Det skal lige nævnes, at New York pt. oplever sit andet forår, og man kan rende rundt i skjortærmer og stadig svede. Håber vejret bliver ved med at være sådan, når jeg på fredag får besøg af mine kære forældre, Far og Mor Spurt fra den 13. november og ti dage frem – det glæder jeg mig til. Søndag håber vi især på klart vejr, da New York skal opleves fra oven i helikopter – det ser vi meget frem til. Ifølge familien Kejser er det en helt unik oplevelse, og der kan man jo tale om information fra en ekstremt pålidelig kilde.

Håber folk har haft en god Mortens aften, og har spist lidt ekstra and for Tom og jeg – det er vi lidt misundelige på.

Mange hilsner,
Jens

P.S. Tom mødte (igen) en kendt i sidste uge, så for de af Jer som ikke har tjekket endnu: Kendt med de kendte

Read Full Post »

I det lange løb…

Ohøj!

Hermed blev det min tur til at sende vores seneste beretninger ud på internettet.

Som Jens har nævnt, har min seneste uge været domineret af frivillig arbejde ved maratonløbet her i byens gader. Bortset fra et orienteringsmøde mandag, skulle det blive fredag eftermiddag før at jeg for alvor blev involveret i det store cirkus. Fredag såvel som lørdag havde jeg en tjans på den store expo som er en temmelig stor messe der er bygget op omkring udleveringen af startnumre. Startnumrene såvel som diverse stande trak mange tusinde mennesker til, hvilket jeg bestemt fik lov at mærke på egen krop. Den første dag, fredag, blev jeg således tilskrevet jobbet at dirigere alle nyankomne gæster hen til ID-check ved 18 forskellige skranke. ”Stjerne” tænkte jeg, så kan jeg stå og hyggesnakke lidt med alle dem der kommer. Illusionen om at det skulle være en stille og hyggelig eftermiddag blev imidlertid hurtigt brudt og inden jeg fik set mig om væltede det ind med mennesker resten af dagen. Jeg anslår at jeg fik sagt ”Welcome to New York, please have you photo ID and registration papers ready” mellem 10.000 og 12.000 gange. Uha, den smagte godt den Budweiser jeg efterfølgende fik!

Lykkeligvis for mit stressniveau og stemmebånd fik jeg lørdag tildelt en anderledes rolle, nemlig at dele selve startnumrene ud. Det skulle vise sig at være noget helt andet. Her var der rigeligt tid til at snakke med mine sidemænd, også kendt under navnene ”40.000-40.999” og ”42.000-42.999”. Super fine mennesker! Underligt nok havde mange valgt ikke at hente deres startnumre, hvilket slet ikke stemte overens med at de blev solgt på Ebay.com for den nette sum af 800 dollars.

Søndag var den store løbedag og jeg var så heldig at skulle dele varmetæpper ud sammen med Ann fra mit arbejde (det lyder ikke så fedt på skrift, men lad jer endeligt ikke snyde). Det mest attraktive job af alle, da det er den først post efter målstregen. Efter en hård formiddag med meget arbejde for at blive klar, begyndte de første løbere så småt at komme i mål. Inden længe var det et gedemarked… en kontinuerlig slipstrøm som bragte mellem 200-300 løbere over målstregen i minuttet. Varmetæppe-vanviddet var gået i gang og spillereglerne var klare: grib en favnfuld og arbejd dig ud i mængden. Det var en virkelig speciel oplevelse at stå umiddelbart efter målstregen. Jeg fik lov at følge alle løbernes reaktioner på tættest hold og dem af jer som enten selv har løbet, kender folk der har løbet eller selv overværet et maraton vil vide at disse følelser spænder vidt, men at de har en fællesnævner: de sidder ude på tøjet. Hvad enten folk brød sammen i gråd, væltede om på jorden, skreg af glæde, omfavnede venner og tilfældige eller råbte til Gud, så var det nemt at se hvad alle følte. En anden ting som var utrolig fedt var folks taknemmelighed. Næsten alle havde overskud til at smile og se os frivillige i øjnene og rigtig mange sagde ”thanks for volunteering” eller ”where were you when I needed you?” og man blev tiltalt ”mate”, ”fellow” og sågar ”son”. Udover at jeg har en lille interesse inden for løb, og at det derfor var virkelig spændene at følge verdens største maraton bag kulisserne, så var alle disse kommentarer i sig selv alt sliddet og slæbet værd (som ellers til tider virkede uoverskueligt grundet lørdag aftens strabadser i forbindelse med Halloween). Intet desto mindre er det med garanti sjovere at løbe det selv, så jeg er lykkelig for at jeg har fået sikret mig et af de yderst attraktive startnumre til næste år, som ellers kræver 3 års venteliste. YES!

Nok om maraton. Som før skrevet fik Jens taget afsked med sin danske kammersjus fra Firstborn. Dette skete fredag aften på en bar hvor der efter sigende blev skålet for alle de gode oplevelser som tiden i New York til dags dato har bragt. Dermed blev det til mange slurke. Dette betød dog ikke at nogle af os kunne tillade os at slappe af lørdag aften da der som skrevet var Halloween. Halloween, festen hvor man fejrer de døde, er en årligt tilbagevendende begivenhed/tradition som den yngre danske generation med garanti kender. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt alle jer som er lidt mindre unge kender det, men højtideligheden er nok bedst kendt under dække af en udhulet græskar med et udskåret ansigt som lyses op af stearin. Her I USA er Halloween kæmpe stort!!! Ganske simpelt kan det siges, at hvis ikke du har et kostume, så er du yt! Hvem vil være yt? I hvert fald ikke Jens og undertegnede, så vi var selvfølgelig at finde i den kæmpe store parade, iført et varulv- og et gorillakostume. Uli og de danske piger hjalp os denne aften med at skabe den rette (u)hygge.  

Søndag var Jens og Uli ude i gaderne og overvære maratonløbet. Efter sådan en hård weekend, sluttede vi af her i lejligheden, med at falde i søvn til baseballkampen mellem Phillies og Yankees.

I aften har Jens vist mig et ganske vidunderligt spisested i Williamsburg som ham og Peder angiveligt fandt ved et tilfælde da de slog sig løs for et par uger siden. Jeg fik farsbrød, Jens fik langtidskogt gris og fuglene sang!

Sidst vil jeg gerne knytte en kommentar til morgenmadsepisoden lørdag morgen. Når man ligger og fimser under sin varme dyne, så er det en udsøgt fornøjelse når en sukkersød stemme blidt råber ”Tooooom, morgenmad er serveret”. ”Det var da fornemt” tænkte jeg øjeblikkelig, men jeg havde på ingen måde turde håbe eller tro på at det var sådan et festfyrværkeri af flødekager som ventede (se billeder). Så er dagen da vist skudt i gang!

Det var alt for nu. Denne uge byder på besøg fra San Francisco i form af vores fantastiske studiekammerat, Jesper. Han er i praktik derovre og har besluttet at berige os, såvel som resten af New York med sit nærvær i en forlænget weekend. Kom hid!

Billederne repræsenterer, udover de ovennævnte begivenheder, også nogle få stunder fra da vi besøgte det græskortodokse jødiske område omkring Marcy Avenue samt diverse billeder fra min mobil.

Det var alt fra nu.

Mange tanker fra NYC.

//Tom

Read Full Post »